Hos RundtOmBilen ApS bruger vi cookies, således at vores hjemmeside kan huske dig som bruger, dine indstillinger og søgninger. Læs mere her
  • Hurtig levering 1-2 dage
  • Hjælp til at finde de rigtige varer
  • Emaerket
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK


Den store bilpleje-guide - disse produkter kan du bruge

Hvis man ejer en bil, er man sikkert bekendt med, at det kræver en del arbejde at passe og pleje den. Der er elementer udvendigt på og indvendigt i bilen som kræver et gennemtjek ofte, og her er det vigtigt, at man bruger de rigtige bilplejeprodukter. Hvis man er i tvivl om, hvilke produkter man skal bruge i forbindelse med pleje af bilen, skal man læse med her. Vi gennemgår nemlig de mest vitale produkter, som man kan gøre brug af, og deler samtidig ud af guldkorn til, hvordan og hvorfor man skal bruge dem. Derfor kan artiklen her være guld værd for alle bilejere, da den giver et indblik i, hvordan korrekt indvendig og udvendig bilpleje skal foregå - samt hvilke produkter man skal bruge til dem. Der kan nemlig være penge at spare på den lange bane.

Først og fremmest kan det være en god idé at give bilen en ordentlig omgang pleje før man kører den i synshallen. Nogle synshaller er nemlig striksere end andre, når det kommer til at syne bilen. Derfor er det godt at pleje bilen frem til den skal til syn, så den fremstår så velplejet som muligt. Du kan på Tjekbil.dk se en oversigt over forskellige synshaller i Danmark.
 

Kabine-rengøring - produkter og pleje

Oftest har de fleste folk fokus på at pleje den udvendige side af bilen. Bilvask, voksbehandling og andre dele af udvendig bilpleje, er folk som regel flittige til at få gjort. Til gengæld er det også vigtigt at komme igennem den indvendige del af bilens pleje. Rengøring af kabinen er en vigtig del af bilens ve og vel.

Her er specielt støvsugning en rigtig vigtig ting, da bilen helst skal være så ren som muligt. Det er både sundt for indeklimaet i bilen og samtidig tærer det ikke så hårdt på aircondition og andre ventilationssystemer i bilen. Derfor er en god støvsuger samt forskellige renseprodukter essentielle for enhver bilejer. Det er både vigtigt at støvsuge bilens sæder, måtter samt andre revner og huller, hvor støv og andet kan samle sig. Tilmed er det vigtigt også at pudse ruderne indvendigt, da det skal være til at se ud ad ruderne i bilen. Her kan man købe diverse rensemidler til forskellige materialer som metal, stof og vinyl.

Foreslåede produkter:
Vinduer: Bilens vinduer skal renholdes både inde og ude, brug fx. Basta Splendo Ruderens indvendigt og Basta Ruderens "Regn væk" udvendigt.

Sæder: Sæder bør støvsuges jævnligt og kan holdes pæne på den måde, men er der kommet pletter eller ejer du hun der gør at der skal rens til, anbefaler vi Basta Sæderens (indtræksrens).
Instrument etc.: I en bil er der meget vinyl som kan renses, brug eksempelvis Basta Vinyl Rens.
Vinyl: Har du ikke brug for egentlig rens af bilens vinyl, kan du med fordel bruge Basta Vinyl Makeup som får instrument bord etc. til at se nye ud.
Lugt: Har du problemer med dårlig lugt i bilen fx fra hunde eller røg er Basta Lugtfjerner et godt produkt at anvende.

Andre produkter til indvendig vedligehold.

 

Motorrens - sådan sikrer du, at motoren har det godt

Motoren er hele bilens omdrejningspunkt - og netop derfor skal den have det godt. Der er ingenting vigtigere for en bil, end at motoren fungerer. Her kan man som bilejere gøre rigtig meget for at passe og pleje motoren i bilen. Ved konstant at pleje motorens ve og vel kan man nemlig spare rigtig mange penge på længere sigt, da der som regel er en del udgifter forbundet med motorproblemer i bilen.

Hvis man benytter sig af de rigtige produkter i forbindelse med motorpleje, kan man altså undgå disse motorproblemer. Det kan blandt andet betale sig at benytte rensebenzin- eller diesel afhængig af hvilken bil man har. Andre additiver kan også være gode at hælde i motoren for en bedre performance. Det er med til at sikre, at bilens indvendige har det godt. Tilmed kan man benytte sig af motorrums spray, motorrens og universelle olier til at pleje bilens hjerte.

Foreslåede produkter:
Bremserens: Sørg for at synsmanden nemt kan se at dine er bremser er i orden med Basta Bremserens, som også kan bruges til genstridig skidt andre steder (IKKE på bilens lak).
Motorrens: Igen, for at hjælpe synsmanden må motorrummet ikke være smurt ind i skidt og snavs. Giv det en rengøring med Basta Motorvask og gør arbejdet lettere for synshallen.
Brændstofadditiv: Husk at bruge et bændstofadditiv når du tanker, uanset om du kører diesel eller benzin, vil der over tid opbygges sod og koks i din motor. Denne opbygning kan nedbringes og dyre værkstedsregninger undgås ved at bruge et additiv når du tanker. Vi anbefaler BellAdd, som er en dansk virksomhed med mange års erfaring med netop denne slags produkter.

Bilens udvendige sider - vask, voks og andre produkter

Den udvendige side af bilen betyder mest for de fleste mennesker. Man kan både pleje bilens udvendige side manuelt eller med maskinel hjælp. Mange bilejere kører ofte en tur i vaskehallen, når bilen skal plejes. Men det kan sagtens klares på egen hånd. Der er nemlig med en lang række produkters hjælp mulighed for at opnå et lige så flot resultat som vaskehallen kan levere.

For med den rigtige type bilshampoo og andre produkter som sikrer bilens flotte udstråling, kan man nemlig vaske sig til et rigtig godt resultat, hvis man selv vasker bilen. Tilmed er det i gennemsnit billigere end, hvis man skulle sammenligne med prisen for at køre i vaskehal hver gang. Man kan efter vask opleve et endnu bedre resultat, hvis man lige polerer bilen i voks. Det sikrer et superflot resultat, hvor bilen næsten kommer til at se helt ny ud. Det skyldes at lakken samtidigt får en tur og dermed fremstår bilen som næsten ny-lakeret.

Foreslåede produkter:
Autoshampoo: Brug en god fornuftig shampoo, det behøver ikke at koste alverden, vi anbefaler Basta autoshampoo.
Vaskebørster: Der er stor forskel på vaskebørste, man bør vælge en børste af fornuftig kvalitet, både for at sikre en ordentlig rengøring men også for at undgå børster der kan skade lakken. Tryk på linket for at se vores udvalg af Vikan børster og tilbehør.
Voks: Ved jævnligt at give bilen voks, kan man gøre det sværere for skidt og snavs at sætte sig på lakken. Det kan være en stor omgang, med med Sonax Spraywax er det blevet meget nemmere.

Vinduer: Bilens vinduer skal renholdes både inde og ude, brug fx. Basta Ruderens med 'regn væk' effekt udvendigt.

Andre produkter til udvendig vedligehold.

Tak for at du læste med.
Carsten